The Shadow Circle

Sølvet i Sølet

Sera's ankomst

Tusmørket kom hurtigt denne aften og de tunge skyer der hang truende over Everlund og det omkringliggende land, gjorde det ikke bedre. De fire vagter skuttede sig under deres kapper og kiggede skulende mod karavanen af otte store trækvogne, der langsomt trillede hen af brostens vejen der førte til Everlunds vestlige port. De fire vagter kiggede på hinanden og trak på skuldrende, hvorefter to af dem trådte frem og holdt deres hænder op. Karavanen stoppede langsomt og de to vagter gik hen til den forreste vogn og indledte en samtale med en mand i fine og rige klæder.

Hun benyttede chancen til at forlade hendes skjulested bag en gammel husvogn uden hjul, der var efterladt tæt ved porten. Hun træk hætten på hendes kappe over hendes sølvhvide hår så hun var helt dækket og med en stille bøn til månen over hende, sneg hun sig hen til porten og de to vagter der stod der. Heldet var med hende, da de ikke lod til at bemærke at hun kom nærmere, og sandelig så ville det også have taget dem alt deres opmærksomhed, hvis de blot skulle have haft en lille chance for at opdage hende. Hun smøg sig ind under deres krydsede spyd og videre ind i Everlunds travle gader, der så småt var ved at dø ud sammen med dagslyset. En af vagterne rynkede kortvarigt på næsen, da han duftede en blid behagelig aroma af parfume, men rystede blot på hovedet og tænkte på hans kone der uden tvivl var i gang med at forberede aftenens måltid derhjemme.

Seranylla trippede blidt ned af de mange gyder ind i en travl by som hun ikke kendte. Everlund havde altid været den anden største by I Silver Marches riget, og har altid været en stor handelsby, ganske takket været at stort set alle handelsruter ind og ud af Silver Marches går gennem byen. Skønt meget besøgt og dens formidable bymur og militære styrker, er Everlund en smuk by, bygget i en flot sammenblanding af Elver og Dværge design i træ og sten. I en så stor by, hvor ordensmagten og byens ledere har stor magt, vil der altid være smuthuller for den handel der helst undgå de officielle magters årvågenhed.

Mens hun fulgte de snoede gyder, gik hendes tanker tilbage til Adbar dværgen Lokhar Stonebrow og et smil glid over hendes læber. Allerede nu savnede hun ham frygteligt, men han havde været ganske bestemt, da han havde meddelt hende at deres veje nu ville skilles. Hun skulle søge sin nye vej i Everlunds gader! Hvad var det nu han havde sagt? Ah ja – hun skulle søge efter Sølvet i sølet. En mærkelig sætning men det passede den gamle snedige dværg. Efter et par times vandren i Everlund, kom hun til en del af byen som mest af alt lignende en røverhule, og kort tid efter fandt hun en drikkestue ved navn Sølvgeden. Sera smuttede stille ind af døren, stadig skjult bag sin kappe. Krostuen var fyldt til randen med drikkende folk, en hel del af dem mennesker, men så sandelig også en god del af andre racer. Hun fandt et ubenyttet hjørne oppe ved bardisken og brugte et par timer med at lytte til snakken herinde, mens hun nød en af de velsmagende vine som man kunne købe på stedet. Hun forstod ikke meget, da hendes forståelse for common sproget stadig ikke var faldet helt på plads, men langsomt fik hun en god ide om stedet. Hun lod hurtigt mærke til at barmanden, en stor mand ved navn John Threewaters, holdt øje med hende.

På et tidspunkt så Sera en ganske flot dværge kvinde med en underlig kompagnon, et stort brød af et menneske med mange ork lignende træk, forlade kroen. Hun undrede sig over dette, og kunne igen mærke den fornemmelse af at noget træk hende imod de to. Før hun kunne bestemme sig for hvad hun ville gøre, blev freden brudt af skrig og skrål kommende fra gaden. Folk stimlede derud og igen så Sera fire andre personer skille sig ud fra mængden, en kvinde blandt dem som helt sikkert havde elver blod i årene. Alle 4 var sunde og veltrænet som der bevægede sig mere som militært trænede folk end som ordinære kro gæster. Da hun endelig fik sneget sig ud på gaden, så hun de fire gå rundt blandt befolkningen og spørger ind til hvad som der var hændt. En kvinde var blevet myrdet, og åbenbart på åbengade. Skønt at alle i befolkningen mente forskelligt om hvad der havde taget livet fra hende, samledes de fire ved en skakt ned under vejen og forsvandt derned. Seranylla stod et øjeblik ubeslutsomt. Ønsket om at gå efter dem blandet med frygten for hvad hun skulle sige, når hun mødte dem, holdt hende fanget.

Et andet skrig, et tydeligt udledt fra smerte, drog hendes opmærksomhed og hun besluttede sig for at undersøge det….

Comments

Bahne Anerzee

I'm sorry, but we no longer support this web browser. Please upgrade your browser or install Chrome or Firefox to enjoy the full functionality of this site.